Undervisning i drama og teater for børn i Favrskov

Favrskov Dramaskole

Favrskov Dramaskole

- et fritidstilbud i Favrskov Kommune


Favrskov Dramaskole laver vi dramaundervisning for børn i Favrskov Kommune, hvor du lærer at optræde som skuespiller og bliver trænet i at bruge kroppen og stemmen til at spille skuespil og formidle en rolle og en fortælling.

Undervisningen foregår i en tryg og god stemning, når du bliver trænet i forskellige færdigheder som karakterarbejde, stemmetræning, teambuilding, statusøvelser, mimik og kropssprog, stunt og stagefight, stage appearance, kropsbevidsthed, improvisation og teatersport.

På Favrskov Dramaskoles dramahold får du lov til at spille med i et rigtigt teaterstykker og mærke det særlige fællesskab, der opstår, når man løfter i flok og skaber en teateroplevelse for publikum.

Træningen er intens og krævende samtidig med, at den er sjov og gør dig glad. Du lærer dig selv bedre at kende og får større mod til at møde verden. Og så får du masser af nye tætte venskaber - måske endda venner for livet.

Drama er en særlig fritidsaktivitet, hvor den barnlige fantasi og energi er velkommen, og hvor man kan få lov at opdage og udleve nye spændende sider af sig selv, og for os er det vigtigt at møde dig med alt, hvad du indeholder af krøllet personlighed, krudt i raketten og dramatiske historier.

Vi er stolte af at vi kan være med til at give en masse børn en god barndom og en meningsfyldt fritid. Så kender du nogen, der går og tænker "Hvad kan man gå til i Favrskov Kommune?", så håber vi, at du vil anbefale os.

SoMe